Natten til søndag omkom en 17-årig ung mand i en soloulykke med en knallert.
Ulykken skete omkring kl. 01.30 da to unge mænd kom kørende på én knallert ad Smedetoften i Frederikssund og ramte en kantsten, hvilket resulterede i, at den ene af de to – en 17-årig mand – blev kastet af knallerten og ramte en lygtepæl.
Den 17-årige havde ikke styrthjelm på, og på trods af, at der blev givet førstehjælp, blev den 17-årige erklæret død, da lægeambulancen ankom til stedet.
i forbindelse med de retsmedicinske undersøgelser, vil der blive udtaget en blodprøve til undersøgelse af, om den 17-årige var påvirket af alkohol eller eurofriserende stoffer.
Den anden unge mand på knallerten fik udtaget en blodprøve efter en narkometertest indikerede, at han var påvirket af cannabis.
Nu skal politiets undersøgelser forsøge at klarlægge hvem af de to der kørte knallerten.