København: En dansk bus med 65 rejsende fra en københavns institution forulykkede i nat i Tyskland.
Bussen, der kom fra Egons Turistbusser, forulykkede omkring klokken e i nat ca. 150 km. syd for Berlin, nær byen Dessau.
Ombord på bussen var 65 rejsende fra institutionen Kærnehuset på Amager som var på vej på skitur til Neukirchen i Østrig. Turen var arrangeret af rejsebureauet Alfa Travel i Holstebro.
Politiet i Dessau oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er fuldt overblik over ulykkens omfang, og at de tilskadekomne er blevet bragt til sygehuset i Dessau.
Den danske ambassade i Berlin har sendt et hold af medarbejdere af sted til Dessau med henblik på at yde bistand.