Velgørenhed: 6.257.972 kroner – så meget blev der samlet ind til Dansk Røde Kors på Sjælland og øerne i dag.
I Hovedstadsregionen alene blev 4.172.536 kroner samlet ind og på resten af Sjælland og øerne blev 2.085.436 kroner samlet ind.
I alt gav søndagens indsamling 14.052.066 kroner i hele landet – dertil kommer ca. 2,5 millioner kroner i forventede indbetalinger per sms, dankort, telefon og giro, oplyser Dansk Røde Kors.
Pengene fra Røde Kors store indsamling 2009 går til ofre for katastrofer rundt om i verden – og til at hjælpe sårbare mennesker i Danmark.