26. november 2024

Nakskov: Tre unge mænd blev mandag aften anholdt efter et knivoverfald på en 16-årig dreng.

De tre unge mænd, der alle er i alderen 16-18, passede den 16-årige op på et stisystem ved Engtoften i Nakskov i nærheden af Idrætscentret.

Den 16-årige blev stukket to eller tre gange med en kniv, men fik kun overfladiske læsioner.

Den 16-årige kendte sine overfaldsmænd i forvejen, men motivet er ifølge Politiet stadig ukendt.

– rl