27. november 2024

Ringsted: En 16-årig dreng mødte tirsdag eftermiddag op hos lokalpolitiet i Ringsted for at anmelde et overfald.

Overfaldet var sket fredag kl. 16.00 på Nørregade over for Ringstedcentret. Den 16-årige var kommet gående med sin lillesøster, da en gruppe på fire drenge henvendte sig til dem. Den ene af drengene tjattede til lillesøsterens hue og da den 16-årig sagde til gruppen at de skulle lade hans lillesøster være, blev han overfaldet med spark og slag.

Den 16-årig fik et cirkelspark og flere slag i ansigtet.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var de fire gerningsmænd formentlig af tyrkisk afstamning og omkring 16 år gamle.

Lokalpolitiet i Ringsted hører gerne fra vidner til overfaldet.

– ms