Køge: En 16-årig dreng blev onsdag eftermiddag varetægtsfængslet for bl.a. tyveri fra 100 biler.
Den 16-årige blev anholdt ved 1-tiden natten til onsdag i forbindelse med tyveri fra biler i Køge.
Han har erkent tyveri fra omkring 100 biler og indbrud i et par villaer.
Alle tyverierne er foregået i den seneste tid i Køge, Solrød og Karlslunde og politiet fandt en mængde tyvekoster, som stammer fra tyverierne ved en ransagning i Køge.
Politiet skal nu finde frem til de mange retmæssige ejere af tingene, så de kan få udleveret deres ejendele.
Den 16-årige blev varetægtsfængslet til den 18. september. Fængslingen vil ske på en lukket ungdomsinstitution.
– rl