16-årig slog supermarkedskunde i ansigtet

En 16-årig dreng er blevet sigtet for vold efter han slog en kunde i et supermarked i ansigtet.

Den 16-årig stod mandag omkring klokken 14 ved Rema 1000 på Valdalsvænge i Vordingborg sammen med en jævnaldrende kammerat. En kunde stødte ind i den 16-årige med sin indkøbskurv, og kunden kom op at diskutere med den 16-årige, som til sidst slog ham to gange i ansigtet med knytnæve. Herefter stak de to drenge af, men meldte sig senere på politistationen i Vordingborg.

Den 16-årige – som er fra Vordingborg – blev sigtet for vold og afhørt i overværelse af de sociale myndigheder. Han blev løsladt igen efter afhøringen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

--- Default template here