København: En 16-årig pige blev i aftes anholdt og sigtet for røveri mod en buschauffør ved Ryparkens endestation.
Pigen blev anholdt på baggrund af et forholdsvis godt signalement.
Ved at true med en ca. 20 cm lang kniv lykkedes det pigen at få udleveret en møntboks, som hun afleverede til nogle andre personer. Pigen ville ikke fortælle politiet hvem de var. Det lykkedes dog politiet i forbindelse med efterforskningen af sagen, at finde frem til en 15-årig pige og 20-årig mand, som blev fundet i besiddelse af møntboksen.