28. november 2024

Holbæk: En 15-årig dreng fra Ballerup blev tirsag eftermiddag udsat for røveri i toget mellem Holbæk og Høje Tåstrup.

Den 15-årige, der var med toget som afgik kl. 14.19 fra Holbæk mod København, blev kontaktet af tre unge gerningsmænd, der

truede den 15-årige til at udlevere sine 'ting'. Den 15-årige var blevet bange og udleverede sin mobiltelefon, en såkaldt 'kongekæde' i sølv til en værdi af ca. 3.500 kroner, en nøglekæde af mærket Gucci samt en mp3-afspiller.

Gerningsmændende tog også drengens pung, som de leverede tilbage efter de havde tømt den for penge.

Den 15-årige sad i togvogn sammen med bl.a. en ældre mand, som også blev udsat for trusler af gerningsmændene.

Gerningsmændene beskrives som 16-18 år, alle iført 'Karl Kani' bukser og sorte Nike sko. Alle tre var af anden etnisk oprindelse end dansk. De talte dansk, men et andet sprog indbyrdes. En af gerningsmændene var karseklippet, næsten skaldet og bar lyseblå hættetrøje, en anden gerningsmand havde meget uren hud.

– po