27. november 2024

Brønshøj: En 15-årig dreng er blevet varetægtsfængslet efter en brand i et solcenter på Frederikssundsvej i Brønshøj torsdag formiddag.

Den 15-årige var blevet filmet af et overvågningskamera, da han sammen med en 13-årig kammerat satte ild til Consol Solcenter på Frederikssundsvej 190.

En kvinde, der lå i den ene kabine og tog sol, måtte flygte fra flammerne og efterlade tøj og ejendele i det brændende solcenter.

Den 15-årige er blevet varetægtsfængslet i to uger. Han 13-årige kammerat, der er under den kriminelle lavalder, blev overgivet til de sociale myndigheder.

– rl