En 15-årig pige blev torsdag klokken 11.40 antastet af en mand på Ahorn Allé i Ringsted, tæt på flere uddannelsesinstitutioner.
Ifølge politiet henvendte manden sig til pigen og kom med upassende bemærkninger, inden hun til sidst slap væk fra stedet.
Manden beskrives som omkring 30 år, brun i huden, med kort sort hår med grå stænk og kort fuldskæg. Han talte dansk uden accent og var iført blå arbejdsbukser eller jeans samt en grå/blå sweater.
Politiet arbejder nu på at identificere manden.




