En blot 14-årig dreng blev torsdag eftermiddag taget med 12 poser kokain, som politiet mistænker han ville sælge.
De mange poser kokain blev fundet, da politiet ved 13-tiden var forbi banegården i Nykøbing F.
I alt 4,54 gram kokain var fordelt i de små poser.
Politiet konfiskerede narkotikaen og beslaglagde også den 14-åriges telefon, som politiet mener kan være blevet brugt som salgstelefon.
Den 14-åriges forhold skal nu undersøges, og de sociale myndigheder er underrettet om sagen.