Tune: En 13-årig dreng blev onsdag aften udsat for vold af to mænd ved Netto I Tune Center.
Den 13-årige havde sammen med en kammerat opholdt sig på stedet, hvor de havde diskuteret med en 3. – ukendt – dreng. Sidstnævnet dreng var gået fra stedet og kort tid efter kom der to unge mænd. Den ene af de unge mænd havde et aluminiums baseballbat i hånden, som han slog mod en mur, mens han spurgte den 13-årige, om han havde slået hans lillebroer. Den 13-årige nægtede, at han havde slået lillebroderen, hvorefter han blev slået med knytnæve af den anden af de unge mænd.
De to gerningsmænd beskrives som:
A: mand, ca. 17 år., ca. 180 cm., tynd/spinkel af bygning, kort sort hår, kørte på en rød cykel. Han slog den 13-årige.
B: mand, dansk, ca. 17 år, ca. 180 cm., tyndt karseklippet hår, kraftig af bygning, blå T-shirt, bærende på et aluminumsbaseballbat.
– ms