27. november 2024

"Arkivfoto:Tølløse: En 13-årig pige blev fredag aften forsøgt voldtaget i regionaltoget mellem Tølløse og Holbæk. Det oplyser TV2/øst.

Pigen var på vej fra København til sin kæreste i Holbæk, da hun blev kontaktet af en ung mand netop som toget havde passeret Tølløse.

Manden hev pigen ind på togets toilet, hvor han forsøgte at tage pigens tøj af.

Det lykkedes pigen at vriste sig fri fra manden og komme af toget i Holbæk, hvor pigens kæreste stod og ventede.

Gerningsmanden beskrives som mand, først i 20'erne, ca. 165 cm. høj og mørklødet. Han havde kort sort hår og 'bikerskæg' om munden. Han bar en sort dunjakke, sorte bukser og sorte sko. Under jakken havde han en grå trøje.

Lokalpolitiet i Holbæk vil gerne høre fra eventuelle vidner som har bemærket gerningsmanden eller pigen i toget. Politiet kan kontaktes på tlf.: 59 43 14 48.

– rl