Politiet traf tirsdag formiddag en 13-årig dreng på Nyrupvej i Kalundborg, hvor han kørte på et ulovligt el-løbehjul.
Kontrollen fandt sted klokken 10.00, og politiet konstaterede både, at løbehjulet var ulovligt, og at drengen var for ung til at føre et el-løbehjul.
Den 13-årige måtte derfor trække løbehjulet hjem, og politiet orienterede hans familie om episoden.




