13-årig fik en lussing – havde givet “thumbs up” til flot bil

En 13-årig dreng fik lørdag aften en lussing af en bilist.

Det fremgår af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Drengen stod omkring kl. 19.20 sammen med nogle kammerater og ventede på bussen på Tårnborgvej i Korsør, da han så en larmende, men flot bil, køre forbi. Den 13-årige gav et “thumbs up” til bilen. Det fik, ifølge politirapporten, føreren af bilen til at stoppep op og gå over til den 13-årige, som han stak en lussing med besked om at opføre sig ordentlig.

Manden beskrives som ca. 18 år, 185-190 cm høj, almindelig af bygning, lys i huden og brunt kort hår. Han talte dansk og var iført en hvid Adidas trøje og shorts. Politiet hører gerne fra vidner på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

--- Default template here