Alt for mange kører alt for hurtigt – det er konklusionen efter færdselpolitiet torsdag eftermiddag lavede kontrol ved Storebæltsbroen i Korsør.
Mellem klokken 13.15 og 15.15 stod betjentene ved betalingsanlægget, hvor hastighedsbegrænsningen er fastsat til 50 km/t. 94 trafikanter blev standset og sigtet for at køre for hurtigt – ni kørte så hurtigt, at det medfører en betinget frakendelse af kørekortet, og 85 står til et klip. Den højeste hastighed blev målt til 93 km/t.
Fra klokken 16.30-18.15 blev udstyret flyttet lidt længere væk på motorvejen, hvor der er hastighedsbegrænsning på 110 km/t. Her kørte 29 for hurtigt; 13 kørte så stærkt, at det giver et klip i kørekortet, to blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon, og en står til en betinget frakendelse for ikke at have holdt afstand til den forankørende.