25. april 2024

Rødby: Tirsdag klokken 9.25 fik politiet en anmeldelse om, at der var en række udlændinge med toget fra Hamborg, som ikke havde nogen rejselegitimation.

Da færgen med toget ankom til Rødby Færge klokken 10, fandt betjente fra politiets udlændingekontrolafdeling 11 mænd fra Eritrea forskellige steder i toget. Ingen af dem havde gyldig rejselegitimation, og de blev derfor anholdt og taget med til politistationen i Maribo.

Mændene, der er i alderen fra 20-40, søgte asyl i Danmark, og deres sager skal nu undersøges nærmere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.