![](https://i0.wp.com/netavisen-sjaelland.dk/side/wp-content/uploads/brandbil-frederikssund-halsnaes-brandvaesen-foto-hornsherredavisdk.jpg?fit=1024%2C501&ssl=1)
Halsnæs Brandvæsen måtte søndag rykke ud til en brand i et skur. Arkiv foto: Hornsherredavis.dk
Hundested: Børns leg med ild sendte i aftes en 10-årig dreng på sygehuset.
Politi og brandvæsen blev kort før klokken 19 søndag aften sendt ud til en brand i et legehus på Kløvervej i Hundested.
Brandfolkene fik slukket ilden og en 10-årig dreng blev kørt til sygehuset til observation for røgforgiftning.
Nordsjællands Politi oplyser, at årsagen til branden var børns leg med ild.