Drengens tilstand betegnes som kritisk efter fald fra 3. sal
Holbæk: En kun et-årig dreng faldt i aftes ud af et vindue på 3. sal i en boligejendom i Havevang i Holbæk. Det fortæller DR P4 Sjælland.
Drengen blev sammen med sine fire søskende passet af en babysitter, mens forældrene var i Jylland.
Den 1-årige var i live, da han i aftes blev fundet på fliserne foran opgangen af en 15-årig pige fra naboopgangen. Han blev hårdt kvæstet kørt til Rigshospitalet i København og hans
tilstand beskrives som kritisk.
– rl