23. november 2024

Slagelse: En 80-årig kvinde var mandag omkring klokken 14 udsat for et tricktyveri i sin lejlighed på Kierulffsvej i Slagelse.

En mand ringede på døren, og under påskud af, at der var klaget over for meget kalk i vandet, kom han ind i lejligheden. I køkkenet så tyven sit snit til at stjæle nogle tusinde kroner, som den ældre kvinde kort forinden havde hævet i banken. Herefter forlod manden lejligheden.

Han beskrives som udlænding, omkring 42-45 år, ca. 185 cm høj, kraftig af bygning, rundt hoved, ingen skæg. Tyven bar blå/lilla arbejdsbukser.

Politiet hører gerne fra evt. vidner, der kan have set tyven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.