Politi og brandvæsen blev søndag formiddag ved 10.30-tiden kaldt ud til en brand i en lejlighed på Fasanvej i Køge.
Politiet assisterede brandvæsnet med at evakuere hele opgangen, og efter tyve minutter var branden slukket.
På grund af røgen fra branden blev flere personer kørt til sygehuset for at blive undersøgt for røgforgiftning.
Politiets patrulje var inde i lejligheden for at redde en person ud, og derfor fik betjentene også en del røg, som krævede undersøgelse fra læger.
Der var sket sodskader i lejlighedens stue, og stedet var umiddelbart ubeboeligt.
Politiets brandefterforskere skal nu undersøge årsagen til branden.