Torsdag formiddag rettede en politipatrulje henvendelse i et kolonihavehus i Kalundborg, da patruljen var på anden opgave i nærheden.
Døren til kolonihavehuset stod åben, og umiddelbart inden for døren sad en ung mand som var i gang med at veje narkotika af.
Politiet tog kontakt til manden – der var 18 år og fra Slagelse – og gjorde ham bekendt med, at han var sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Da stedet blev ransagede stedet og fandt politiet i omegnen af 5 gram kokain og 15 gram hash, som blev beslaglagt.
Manden blev anholdt og afhørt til sagen, hvorefter han blev løsladt. Han vil høre mere om sagen, når den skal afgøres.