Lørdag formiddag kontaktede en kvinde politiet og fortalte, at en stærkt svedende hest, uden rytter, var ankommet til en adresse på Stensbjergvej i Gierslev ved Høng.
En halv time senere blev mysteriet løst, da politiet via alarmcentralen fik oplyst, at en 67-årig kvinde fra Høng var faldet af en hest på sin ejendom.
Politiet kunne derefter oplyse den 67-årige hesteløse rytter om, hvor hendes hest nu befandt sig.