22. februar 2024

Lørdag sikrede FC Helsingør sig 3. pladsen i 1. division og dermed muligheden for at spille sig i Superligaen. Modstanderen i de to play off-kampe bliver Viborg FF, der søndag tabte til AGF.

Ifølge bookmakerselskabet Nordic Bet har FC Helsingør 21 procent chance for at fuldføre sensationen og rykke op i Superligaen.

NordicBet vurderer, at Viborg er klare favoritter set over de to kampe.

– Der er nok ingen tvivl om, at Viborg havde foretrukket at skulle møde Roskilde eller Skive i kampen om overlevelse. For Helsingør er et taktisk stærkt mandskab, der kommer med masser af tilskueropbakning og selvtillid, siger NordicBets pressechef Thomas Holm og fortsætter:

– Når vi alligevel har Viborg som klare favoritter, skyldes det, at Viborg har en rigtig stærk trup. De spillede to meget tætte kampe mod AGF og kommer med en masse fart og teknik i angrebet. Spillere som Serge Deblé, Jung-Bin Park og Alexander Jakobsen kan virkelig gøre livet surt for Helsingørs bagerste kæde.

Den første play off-kamp spilles onsdag aften klokken 20.00 på Helsingør Stadion. Returkampen spilles på søndag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.