23. november 2024

Martin Lidegaard. Foto: Steen Brogaard.

Det Radikale Vensters leder, Martin Lidegaard, oplyser, at partiet ikke bliver en del af den kommende regering.

Facebook skriver Martin Lidegaard bl.a.:

-Lad mig starte med at sige tak til forhandlerne fra Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne for et usædvanlig godt og åbent forhandlingsforløb hen over midten i dansk politik.

-Alene det faktum, at vi har kunnet forhandle i et så fortroligt rum så mange partier sammen i seks uger, kan kun komme godt igen.

-Jeg har også fra start været begejstret for ambitionsniveauet, når det handler om reformer af både vores økonomi og den offentlige sektor, og her vil vi glæde os til at samarbejde med den nye regering.

-Når radikale alligevel i 11. time har valgt ikke selv at være med i den nye regering, skyldes det to ting.

-For det første har den samlede prioritering af Danmarks fremtid ikke samme ambitionsniveau som reformerne. Det gælder klima, det gælder vores børn, og det gælder særligt på uddannelsesområdet.

-For det andet er jeg overbevist om, at Radikale Venstre nu som fri aktør på disse afgørende områder kan bidrage som en konstruktiv aktør. Vi er med i alle betydende forlig og vil samarbejde med alle væsentlige aktører i det danske samfund. Sagt med andre ord, tror jeg på, vi kan spille en vigtig rolle.

:NB:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.