Børn fra 0. – 4. klasse skal tilbage i skole fra på mandag. Det har regeringen bestemt.
På et pressemøde mandag aften meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at man nu vil have de yngste elever tilbage i skolen.
- Det er lykkedes at slå smitten ned. Derfor kan vi nu begynde at sende de yngste elever tilbage i skole, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke.
På pressemødet blev det også slået fast, at det endnu er uvist hvornår de ældre elever kan møde frem på skolen igen.
børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil lovede, at der inden vinterferien vil komme en udmelding om årets afgangsprøver.
Regeringen har også skærpet kravet om brug af mundbind når forældre eller andre henter eller bringer børn i skole og daginstitution.
:NB: