7. december 2024

Foto: Thomas Voss

Foto: Thomas Voss

Hvert år kommer mange mennesker galt afsted med fyrværkeri. I år er 117 personer fået fyrværkeriskader – det er 19 flere end sidste år.

Fra klokken kl. 18.00 nytårsaften og frem til 06.00 nytårsmorgen er der på landsplan blevet ringet 1.221 gange til 112, hvor det har handlet om akut sygdom eller tilskadekomst. Det udløste 1.054 udrykninger med ambulancer, akutlægebiler og akutbiler. Det er færre end sidste år, hvor der var 1.153 kørsler ud af 1.406 opkald til 112.

Det viser tal, som Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland har indsamlet fra landets fem regioner.

Akutlægehelikopterne var med 4 flyvninger i luften flere gange end sidste års 3 flyvninger.

39 øjenskader
Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland melder desuden om mindst 117 tilfælde på landsplan, hvor der er rykket ud til skader, der vurderes at være på grund af fyrværkeri.

Dermed er der her tale om en stigning i forhold til sidste år, hvor der var 98 fyrværkeriskader. Af de 117 fyrværkeriskader er der 39 øjenskader og 28 håndskader. Sidste år var der henholdsvis 38 øjenskader og 27 håndskader.

FAKTA: Sådan forløb nytåret 2017/18

112-opkald og udrykninger til sygdom og skader, heraf formodede fyrværkeriskader, fordelt på hele landet og de enkelte regioner:

Danmark: 112-opkald: 1.221 Udrykninger: 1.054 – Heraf ambulance: 936 – Heraf lægebil: 92 – Heraf akutbil: 26 Fyrværkeriskader: 111 – heraf øjenskade: 36 – heraf håndskader: 28 Akutlægehelikopterne Flyvninger: 4

Region Nordjylland: 112-opkald: 104 Udrykninger: 90 – Heraf ambulance: 75 – Heraf lægebil: 7 – Heraf akutbil: 8 – Heraf akutlægehelikopter: 2 Fyrværkeriskader: 2 – heraf øjenskade: 0 – heraf håndskader: 1

Region Midtjylland: 112-opkald: 220 Udrykninger: 173 – Heraf ambulance: 137 – Heraf lægebil: 33 – Heraf akutbil: 3 Fyrværkeriskader: 17 – heraf øjenskade: 11 – heraf håndskader: 0 – Forbrændinger: 6

Region Syddanmark: 112-opkald: 278 Udrykninger: 200
– Heraf ambulance: 181 – Heraf lægebil: 12 – Heraf akutbil: 6 – Heraf akutlægehelikopter: 1 Fyrværkeriskader: 16 – heraf øjenskade: 2 – heraf håndskader: 4

Region Hovedstaden: 112-opkald: 470 Udrykninger: 487 – Heraf ambulance: 450 – Heraf lægebil: 37 Fyrværkeriskader: 74 – heraf øjenskade: 22 – heraf håndskader: 19

Region Sjælland: 112-opkald: 149 Udrykninger: 106 – Heraf ambulance: 93 – Heraf lægebil: 3 – Heraf akutbil: 9 – Heraf akutlægehelikopter: 1 Fyrværkeriskader: 8 – heraf øjenskade: 4 – heraf håndskader: 4

Kilde: Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.