Mandag morgen modtog Nordsjællands Politi en anmeldelse om tyveri af to nummerpladser fra en bil på Åsebro i Frederiksværk.
Sidst på eftermiddagen fik politiet en ny anmeldelse. Denne gang handlede det om at en bil kørte rundt i Skævinge med de stjålne nummerplader monteret på bilen.
En politipatrulje blev sendt til stedet og fandt frem til bilen. Bag rattet sad en 17-årig dreng, som blev sigtet for for tyveri af nummerplader, kørsel uden førerret, manglende forsikring og registrering, m.m.
Bilen blev beslaglagt.