23. november 2024

Torsdag formiddag fik politiet en anmeldelse om, at en mand var i gang med at smadre ruderne i en bil, som holdt parkeret på Solvej i Nykøbing F.

En politipatrulje blev sendt til stedet og fandt ganske rigtig en Renault i en sørgelig forfatning: Alle ruder var knust på nær to.

Betjentene fandt frem til en 29-årig mand fra Nykøbing, som forklarede, at det var et økonomisk mellemværende med bilejeren, der fik ham til at smadre ruderne. Den 29-årig blev anholdt og sigtet for hærværk. Han blev taget med til politistationen i Nykøbing F., hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen en times tid senere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.