Søndag eftermiddag udbrød der brand på Tjørnelyskolen på Lillevangsvej i Greve. Der er tale om en voldsom brand, som udvikler en sort røg. Politiet har derfor bedt beboerne i området om at gå indendenfor og lukke døre og vinduer og standse ventilationen.
Brandvæsnet er blevet kaldt talstærkt ud til skolen, hvor flammerne har fået godt fat. Det forventes, at slukningsarbejdet fortsætter ud på aftenen.
Der er tale om en nedlagt skole.
Ifølge øjenvidner på stedet, er flere personer blevet tilbageholdt på stedet og blevet iført hvide såkaldte dna-dragter, som politiet ifører mistænkte gerningsmænd for at sikre spor.