25. april 2024

Klokken 01.40 natten til søndag fik en 30-årig kvinde fra Kastrup stjålet sin rygsæk i toget.

Hun har til politiet forklaret, at en person tog hendes taske ved Hundige Station og løb ud af toget sammen med en anden person. Hun forsøgte at løbe efter personerne, men de forsvandt mod nord fra stedet.

Politiet søgte efterfølgende området med hunde for at finde frem til gerningsmændene, men uden held.

Personerne beskrives som:
A: Mand, dansker, 20-30 år, ukendt højde, spinkel af bygning. iført mørkt tøj. Gerningsmanden iført hvidt tørklæde over næse og mund.
B: Uden maskering, men kun set på lang afstand.

Sagen efterforskes af politiet, og i den forbindelse hører politiet gerne fra borgere, som har set noget mistænkeligt på gerningstidspunktet eller som har andre oplysninger til sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.