Holbæk: I dag og i morgen er der Skotsk-keltisk festival i Nyvang.
For første gang slår Nyvang portene op for et festfyrværkeri af en skotsk – keltisk festival i samarbejde med Holbæk Pipe Band.
Der vil være masser af boder med filt, uld, strik, husflid og glaskunst. I Det blå Telt tilbydes øl og whiskeysmagning af udsøgte varer fra små bryggerier. Her faldbydes også den guldvindende økologiske ”Bornholmerpølse”, der vandt guldmedalje i 2009.
I ”Madam Blå” kan Nyvangs egen festøl og hverdagsøl handles til den lækre mad.
Hele weekenden er der festlig sækkepipemusik og skotsk folkemusik.
Lørdag optræder de tre pipe bands og søndag er der individuel konkurrence, hvor publikum stemmer om den bedste optræden eller den kønneste sækkepibespiller.
I ølteltet underholder Celtic Ambience med skotsk folkemusik.
På husmandsstedet serveres smagsprøver på whiskeykage og kaffe med Rich’s, og alle butikker og huse er fyldt med frivillige, der brænder for at fortælle om andelstiden til de besøgende gæster.
Mejeriet er i drift og smeden hamrer løs i smedien.
Musikprogram:
Lørdag
kl. 11.00 – The Pipe Band Society
kl. 11.30 – Holbæk Pipe Band
kl. 12.00 – Copenhagen Caledonia Pipe Band
kl. 12.30 – The Pipe Band Society
kl. 13.00 – Celtic Ambience spiller i det store øltelt
kl. 14.00 – Holbæk Pipe Band
kl. 14.30 – Copenhagen Caledonia Pipe Band
kl. 15.00 – Celtic Ambience spiller i det store øltelt
kl. 16.00 – UB the judge, sækkepibekonkurrence i ølteltet
Søndag
kl. 11.00 – Holbæk Pipe Band
kl. 12.00 – Celtic Ambience spiller i det store øltelt
kl. 13.00 – Holbæk Pipe Band
kl. 14.00 – Celtic Ambience spiller i det store øltelt