80’er gruppen One Two kan ses og høres på sommerens Ringsted Festival |
Ren 80’er nostalgi på årets Ringsted Festival
Af: Rolf Larsen
Musik & Kultur: For tyve år siden dukkede One Two up på den danske musikscene og til sommer dukker de op igen når gruppen bliver gendannet på Ringsted Festival 2007.
Cæcilie Nordby og Nina Forsberg var med One Two toppen af poppen i 80’ernes danske pop- og rockmusik med hits som “Midt i En Drøm” og “Billy Boy”.
Gruppen, der blev opløst i 1993, blev gendannet for en kort bemærkning sidste år da Skanderborg Festivalen fejrede sit 25 års jubilæum.
Til sommer kan de så opleves på Ringsted Festival fredag d. 10. august.
– rl