24. november 2024

Ringsted: Igen i år har Ringsted Festival masser af danske topnavne på plakaten.

TV2, Big Fat Snake, Alphabeat, Gnags, Rugsted & Kreutzfeld er bare blandt nogle af navnene der går på scenen den anden weekend i august.

Festival-ledelsen har lagt vægt på at sammensætte et bred program for hele familien.

– Vi har fået mange musik-ønsker ind fra vore trofaste gæster, og vi har prøvet at efterkomme de fleste af disse, siger festivalleder Anders Sørensen og fortsætter:

– Det gennemgående tema, som vi har holdt os for øje i forbindelse med booking af underholdning, har været, at det skal være medvirkende til at skabe en fest. Vi har derfor kigget meget på, hvem der kan komme helt ud over scenekanten og få fat i selv de allerbagerste bænkebidere på festivalpladsen.

Billetsalget til årets udgave af Ringsted Festival er i fuld gang og de hurtige kan spare 100 kroner på billetten, ved at købe den inden den 30. april.

– rl