26. april 2024

Arkivfoto: Pixabay.

Onsdag kort efter klokken 16 skete et uheld i Kordilgade i Kalundborg, da en cyklist kørte ind i en personbil, som holdt stille i gaden.

Cyklisten, en 58-årig mand fra Polen med bopæl i Kalundborg, var så spirituspåvirket, at han ikke kunne føre cyklen på betryggende måde. Han slingrede ned ad Kordilgade, hvor han kørte frontalt ind i bilen, som holdt i siden af vejen. Bag rattet på bilen sad en 25-årig mand fra Kalundborg.

Cyklisten slap fra sammenstødet med knubs, men blev anholdt og sigtet for spirituskørsel på cykel. Cyklen og bilens kølerhjelm fik ridser ved uheldet. Politiet optog rapport og kørte den 58-årig til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt. Nu afventer politiet resultatet af blodprøveanalysen, hvorefter parterne i sagen vil høre mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.