En 24-årig kvinde blev mandag fundet død i en bil i vandet ved Amager Strandpark.
Københavns Politi behandler dødsfaldet som mistænkeligt, og har anholdt kvindens 24-årige kæreste og sigtet ham for drab.
Kvinden var søndag nat blevet meldt savnet.
-Vi har anholdt afdødes kæreste i forbindelse med sagen og sigtet ham for drab. Men det er endnu for tidligt at gå i nærmere detaljer omkring sagens omstændigheder, da der er behov for yderligere efterforskning, siger leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet i Københavns Politi, vicepolitiinspektør Brian Belling.
Den anholdt vil tirsdag blive fremstillet i grundlovsforhør, oplyser Københavns Politi.
:NB: