26. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Klokken 00.25 natten til onsdag modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse fra en 22-årig mand fra Roskilde, som fortalte at han havde været udsat for et gaderøveri.

Røveriet var sket på Ringstedgade i Roskilde. Her blev den 22-årige fastholdt af to mænd, som fratog ham en sølvhalskæde, hvorefter de løb fra stedet.

De to gerningsmænd beskrives som:


A. Mand, østeuropæisk af udseende, 20-25 år, 170-180 cm høj, lys i huden, kort sort hår, almindelig af bygning, talte et østeuropæisk sprog. Påklædning: Iført mørkt tøj og en grå bluse inderst. Medbragte en mørk rygtaske.


B. Mand, østeuropæisk af udseende, 20-25 år, 170-180 cm høj, almindelig af bygning, lys i huden, kort sort hår, almindelig af bygning, talte et østeuropæisk sprog. Iført mørkt tøj. 

Midt- og Vestsjællands Politi hører gerne fra vidner eller andre, som har oplysninger til sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.