20. april 2024

Den efterlyste Abdulaziz Mahamed Khalif Bamukhtar. Foto: Politiet.

Den efterlyste Abdulaziz Mahamed Khalif Bamukhtar. Foto: Politiet.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser nu en 22-årig formodet gerningsmand til et knivstikkeri natten til lørdag i Kalundborg.

To mænd på henholdsvis 26 og 20 år blev stukket med kniv, den 26-åriges tilstand beskrives som “kritisk”.

Politikommissær Kim Løvkvist, der er leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet i Midt- og Vestsjællands Politi mener, at sagen udelukkende er relateret til en intern strid mellem personerne.

-Vores vurdering af sagen er, at de tre personer kender hinanden og har en intern kontrovers, der udvikler sig. Vi har ingen indikationer på, at episoden er rocker- eller banderelateret, siger Kim Løvkvist.

Beder om borgerne om hjælp

Politiet har natten igennem forgæves ledt efter den mistænkte Abdulaziz Mahamed Khalif Bamukhtar på alle de adresser, han kunne formodes at være. Derfor beder man nu om hjælp fra offentligheden til at finde ham.

Politiet opfordrer borgerne til ikke at kontakte den mistænkte, der også kan være kommet til skade under episoden. Hvis man ser den mistænkte, eller kender til hans færden, beder politiet om at man kontakter dem på telefon 114.

Læs også: To mænd stukket med kniv i Kalundborg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.