26. april 2024

København: Det var en navngiven dansk-tysk nazist, som stod bag bomben mod Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade den 16. marts 1992. Det skriver Ekstra Bladet.

Ved bombesprængningen blev den 29-årige familiefar, Henrik Christensen, dræbt.

Ekstra Bladet har talt med den tidlgiere svenske nynazist Kim Frederikson, der i dag er ude af nazi-miljøet, og han fortællre avisen, at den navngivne dansk-tyske nynazist selv har fortalt ham om bombesprægningen. Det skal være sket ved et møde i Helsingborg i år 2000, hvor flere top-nazister var tilstede.

Den formodede bombemand, kom til Danmark fra østtyskland da han var lille. Han var i 90’erne en central figur i det nynazistiske miljø, og solgte blandt andet nazi-rock dvd’er og t-shirts. En del af dette materiale skulle være endt i Tyskland, hvor det er ulovligt.

Politiet og Politiets Efterretnignstjeneste (PET) har efterforsket sagen, uden at finde frem til den skyldige. Både Politiet og PET er gennem årene blevet kritiseret for, ikke at have opklaret bombedrabet, og ikke undersøgt det nynazistiske miljø ordentligt.

Politiet har hele tiden holdt muligheden åben for, at det var Henrik Christensen selv, som sad og fiflede med sprængstoffer, og det så var gået galt. Noget som fra starten er blevet afvist af folk som kendte ham.

Med de nye oplysninger, som Ekstra Bladet bringer i dag, så er der mulighed for, at sagen kan genoptages. Ifølge dansk lovgivning bliver drab ikke forældet.

Netavisen Sjælland har valgt ikke at skrive den formodede bombebands navn, da han døde i 2001 på grund af sygdom, og vi ikke har mulighed for at få historien be- eller afkræftet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.