28. april 2024

En 37-årig kvinde blev ved 3-tiden natten til lørdag befamlet af en fremmed mand på Kornerups Vænge i Roskilde.

Krænkelsen skete, da kvinden kom gående på fortovet og en bil standsede, hvorefter en fremmed mand sted ug og kontaktede hende.

Manden blev nærgående og befølte hende på brysterne og i skridtet.

Der opstod mindre tumult, men kvinden slap fri og løb væk fra stedet. Manden forsvandt i ukendt retning.

Den fremmede mand beskrives som ca. 20-25 år, ca. 180 cm høj, mellemøstlig af udseende, spinkel af bygning, kort (skaldet) mørkt hår, skæg på hagen, som er ca. 5 cm langt og samlet, talte gebrokkent dansk, intet om tøj. Han kørte i en lys personbil.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket noget mistænkeligt i området, eller som kan give oplysninger om den mistænkte. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.