23. november 2024

En 35-årig mand fra Store Fuglede blev tidlgit i morges overfaldet på Ålbækvejen i Jystrup, mens han var ved at klargøre sin lastbil til dagens arbejde.

Midt- og Vestsjællands Politi modtog anmeldelsen om overfaldet kl. 05.16.

Overfaldet var sket kort forinden, da den 35-årige var ved at kravle op i førerhuset. Her blev han slået over ryggen med et jernrør. Han forsøgte at værge for sig, og kravlede videre ind i lastbilens kabine. Gerningsmanden fulgte efter og fortsatte sit angreb, indtil han pludselig stoppede og flygtede fra stedet.

Overfaldsmanden blev beskrevet som værende 190 cm høj og kraftig af krobsbygning med ølmave og brede skuldre. Han var iført sort tøj, sort hue og handsker.

Politiet efterforsker nu sagen for at finde frem til, hvem der står bag det grove overfald. I den forbindelse vil politiet gerne høre fra vidner, der har set en person med det beskrevne signalement omkring Ålbækvejen i Jystrup på Midtstjælland tidligt mandag morgen, eller fra borgere der i øvrigt har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.