Voldsomt uheld: Mand fløjet til behandling på Rigshospitalet

En 54-årig mand blev tirsdag eftermiddag fløjet til Rigshospitalet efter et færdselsuheld på Vigvej ved Nørre Vedby på Nordfalster.

Uheldet skete kort før klokke 16.30, da manden kom kørende mod øst og af ukendte ukendte årsager herredømmet over bilen, som røg i grøften og rullede rundt på marken.

Der var så store kræfter på spil ved uheldet, at bilmotoren blev slynget ud af bilen.

En ambulancehelikopter blev sendt til stedet og fløj den 54-årige til behandling. Han meldes uden for livsfare.

Politiets bilinspektør blev tilkaldt og undersøgte uheldsstedet, som var afspærret frem til kort før klokken 21.00.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.