Kirke Saaby: Det var en gryde med 5 kg varm margarine, der onsdag eftermiddag var skyld i en voldsom brand på Langtved Færgekro ved Ejby i Hornsherred.
En kok tændte ved et uheld en gryde med margarinen, hvorefter han forlod køkkenet. Da han kom tilbage, var der ild i gryden og han forsøgte at slukke ilden med en CO2 slukker, hvilket dog ikke lykkedes.
Brandvæsnet blev tilkaldt og politiet spærrede vejen over Munkholmbroen i begge retninger. Lejre Brandvæsen, måtte rekvirere yderligere assistance fra Beredskabsstyrelsen, der har sendt mandskab og slukningsudstyr frem til stedet.
Sent på eftermiddagen var slukningsarbejdet stadig igang.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi vil færgekroen formentlig brænde helt ned.