Slagelse: En 29-årig mand fra Slagelse blev lørdag varetægtsfængslet, sigtet for salg af amfetamin.
Politiet ransagede i fredags en adresse ved Slagelse og her blev der fundet knapt 400 gram amfetamin.
Den 29-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffeloven for salg af stoffer.
Han blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Nykøbing F. og varetægtsfængslet frem til den 3. november.