Næstved: I går eftermiddag blev politiet kaldt ud til værtshuset Tower Pub i Næstved, hvor en gæst havde hidset sig op.
Gæsten, en 39-årig lokal mand, havde truet personalet og kastet rundt med møblementet.
Politiet anholdte den 39-årige og sigtede ham for overtrædelse af restaurationsloven. Han blev taget med til afsvaling på politistationen og fik forbud mod at komme på værtshuset igen.