Et tip førte torsdag aften til en politiaktion ved en tankstation i Næstved, hvor flere unge mennesker havde samlet sig.
Ved patruljens ankomst blev de tilstedeværende visiteret, hvilket resulterede i fund af euforiserende stoffer hos tre unge. En 18-årig mand var i besiddelse af 8,2 gram hash og 0,6 gram cannabis, mens en anden 18-årig mand havde en joint og noget hashmix på sig. Derudover blev en 17-årig kvinde fundet med en joint og et gram hash.
Politiet konfiskerede alle de ulovlige stoffer, og de tre unge personer blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.