Korsør: En 26-årig mand fra Vejle blev natten til søndag udsta for røveri i Nygade i Korsør.
Den 26-årige var blevet antastet af en gruppe 5-6 unge mænd, som med en kniv truede ham til at hæve kontanter og udlevere pengene.
Politiet efterforsker nu røveriet nærmere.
Mens politiet var på stedet, blandede en 20-årig mand sig – og han ville ikke forlade stedet, selv om politiet bad ham om det. Den 20-årige blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og da han ikke ville oplyse navn og fødedato, blev han også sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. Den 20-årige blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev løsladt senere søndag morgen.