28. september 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

En 18-årig mand fra Solrød Strand blev sent mandag aften udsat for vold.

Episoden fandt sted kl. 23.10 på parkeringspladsen på Birkevænget ved Jersie Station.

Her blev den 18-årige antastet af fire ukendte mænd og derpå overfaldet af en af disse, som umotiveret slog den 18-årige i ansigtet.

Den 18-årige og hans kammerat løb herefter fra stedet og alarmerede politiet.

Gerningsmanden der slog blev beskrevet som værende: (A) Mand, dansk af udseende, 18 år og 180-185 cm høj. Han var fedladen og havde hvid hudfarge og kort lyst hår. Han havde møre stramme bukser, hvid T-shirt og sort kasket på.

De tre andre i gruppen blev beskrevet som:

B: Mand, Dansk af udseende, 18 år, 180-185 cm, Hudfarve: Hvid, Iført: Sort kasket, Camojakke, blå/grå stramme bukser, bæltetaske.

C: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 16 år, 170-175 cm, Hudfarve: Brun, Iført: Kasket, helt sort tøj, Gucci taske.

D: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 16 år, 170-175 cm, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Mellemlangt, Yderligere kendetegn: Krøllet hår, Iført: Sort tøj, sorte sko.

Politiet vil gerne i kontakt med personer, der har oplysninger i sagen. Kontakt os på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.