![](https://i0.wp.com/netavisen-sjaelland.dk/side/wp-content/uploads/politi_foto_morten_sundgaard_skadestedsfotografdk.jpg?fit=768%2C512)
Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.
Politiet standsede klokken 04.20 mandag morgen en bil på Havnevej i Frederiksværk.
Bag rattet sad en lokal 18-årig mand, som politiet mistænkte var påvirket under kørslen. En narkometertest slog da også ud for cannabis. Den 18-årige blev derfor sigtet for kørsel i påvirket tilstand og taget med til udtagning af blodprøve, der skal fastslå den eventuelle grad af påvirkning.
Den unge bilist vil høre nærmere fra politiet, når resultatet af blodprøven foreligger.